14. - 18. Juli 2025

Per Vers

Når Per Vers tager på landevejen, er der dømt fest og fællesdans og freestyle

Gram er en lille by, der ligger mellem Ribe og Haderslev i det nordlige Sønderjylland. Der bor et par tusind mennesker. Det er også herfra at vores ‘Mandags act’ på Byggefestivalen har sit udspring fra, for en del år siden efterhånden.

Siden da har den originale gramster kørt på fuld tid og fuldt blus, og idag er ubetinget den rapper i Danmark, der har spillet flest koncerter. Med i alt 2500 optrædener er Per Vers blevet dansk freestyle-raps “godfather”, der aldrig skuffer med sit frie og fantasifulde flow.

Han har rappet i Folketinget så vel som i alle landets lukkede fængsler, holder workshops og foredrag, optræder med spoken-word og teater, har sit eget pladeselskab, er konferencier til mange store events, bl.a. har han været vært på Roskilde Festival hvert år siden 2008. Året 2013 sluttede han med at rappe en nytårstale til nationen til DR’s “Året Der Gik” gallashow. Derudover er han også den mest produktive på udgivelses-fronten. Per har siden “Så sundt som det er sagt” udgivet hele atten albums, mixtapes og compilations.

Vi glæder os til en “gæste dag” som ingen vi før har haft på Byggefetivalen