Lav dit eget knivskæfte – og fri leg

Mads fra Friluftsværkstedet kommer igen i år underviser i, hvordan man laver en kniv med sit eget skæfte.

Der er egenbetaling på klinger, tømmeret på Byggeland er helt gratis!

Om fredagen udvider vi med fri leg til at lave det man vil og der er udstyr til at lave brætspil.

“Det simple håndværk kan noget helt særligt. Der er noget beroligende ved processen når man former naturmaterialer til et brugbart produkt – kun ved hjælp af kniv, økse og sav.”

Jeg hedder Mads og er uddannet friluftsvejleder ved VIA i Viborg. 
Min profil som friluftsvejleder er meget “back to basic”. Jeg mener at det simple friluftsliv med bålet og håndværket som omdrejningspunkter har nogle kvaliteter i forhold til relationsdannelse og personlige succeser som er meget svære at genskabe i andre sammenhænge. Man får så meget foræret ved at rykke udenfor. 

De sidste 11 år har jeg arbejdet som underviser på en specialskole. Her har jeg brugt naturen, både til at give de unge ro, men også som ramme for undervisningen.

Tilmed dig workshoppen på tavlen ved baren.

-Mads