Interessante fortællinger vil udfolde sig for dine øregange, og lidt improvisation og måske tilmed en smule interaktion med publikum vil kildre dine synsnerver.
Inspirationen til sangskriveriget kommer fra øjeblikke i Jeppes hverdag, samt fra en rodekasse med fantasi. Musikalsk set er det Bob Dylan og måske tilmed ”Bennys Badekar”, der har præget stilen.
Som en rigtig trubadur er han alene, men han har dog sin stemme, sin guitar og sin mundharmonika til at hjælpe sig frem og langt ud over koncert-stepperne.
Der er blevet udgivet 2 samlinger med sange fra Jeppes (guitar-)hånd. ”Hjemme-Akustik Vol. 1” og ”Sand Musik”, delvis udgivet 2019 og 2022. Hvis du kigger godt efter kan du finde disse på det store bølgende streamings-hav.
Tag en ven under armen og træd med et frydefuldt sind ind i Sand Musiks forunderlige univers.